kvinder smiler mens de dyrker pilates
kvinder smiler mens de dyrker pilates
kvinder smiler mens de dyrker pilates
kvinder smiler mens de dyrker pilates

Bevægelse med plads til liv og forårssol

Foråret og sommeren i København betyder lysere dage, flere spontane aftaler og måske lidt flere glas vin under åben himmel. Det er en tid, hvor rytmerne ændrer sig, og hvor lysten til at være ude og nyde livet ofte vinder over faste rutiner.

Men det betyder ikke, at du skal droppe din træning eller gå på kompromis med din krop. Tværtimod. Med en fleksibel tilgang og nogle små justeringer kan du sagtens få både bevægelse, velvære og sommerglæde til at spille sammen.

Tag din træning med udenfor

Når solen skinner, behøver måtten ikke blive i studiet eller stuen. Bare det at rulle måtten ud i gården, på altanen eller et grønt hjørne i parken kan give en helt ny energi til din træning. Frisk luft og bevægelse er en stærk cocktail for både krop og sind.

Lad din rutine følge med livet – ikke omvendt

Foråret og sommeren byder ofte på mere uforudsigelige kalendere – ferier, arrangementer, børn hjemme, besøg fra udlandet. Og det er helt normalt.
Det vigtigste er, at du ikke opgiver din praksis, men tilpasser den.

Nogle forslag:

  • Sæt dig ned søndag og overblik ugen – hvornår kan du realistisk få en træning ind?

  • Drop “alt eller intet”-tankegangen. Et enkelt hold eller et kort hjemmetræningspas gør en forskel.

  • Find en makker eller lav en aftale med dig selv – det gør det nemmere at holde fast.


Giv kroppen den energi, den har brug for

Når tempoet stiger og temperaturen følger med, har kroppen brug for både væske og næring. Det behøver ikke være kompliceret – faktisk er det ofte det enkle, der virker bedst.

Tænk:

  • Et stort glas vand, før kaffen rammer koppen.

  • Måltider med friske råvarer og lethed: salater, bær, kylling, æg, linser.

  • Snacks der kombinerer frugt og protein – fx æble og mandler eller gulerodsstave og hummus.


Bevæg dig for glædens skyld

Pilates handler ikke om præstation – det handler om kontakt, styrke og velvære. Du skal ikke være perfekt, du skal bare være med. Også når det bare er 10 minutter på gulvet med lidt åndedræt og blide bevægelser.

Vi har hold i studiet, og du kan altid hoppe på online, hvis du er på farten.
Uanset om du er i byen eller ude og nyde landet/udlandet, kan du holde kontakten til din krop.

Lad os gøre denne sæson til én, hvor bevægelse støtter dit liv – ikke konkurrerer med det.